En nøglefærdig historie

Han stod ved himmerriges port og bankede på.
Hvem der, spurgte Sankt Peter.
Det er bare mig, Jens Ole fra Struer, må jeg komme indenfor?
Hvorfor forstyrrer du mig midt i min middagssøvn, brummede Sankt Peter.
Du kan jo bare bruge din nøgle.
Hvilken nøgle, spurgte Jens Ole forvirret.
Den du fik udleveret, da du skulle rejse herop. Jamen...jeg har ikke fået nogen.
Hvis du ikke har fået en, er du ikke parat endnu, så må du komme igen en anden dag.
Jens Ole kløede sig i nakken, ikke parat sagde han, jamen så må jeg på jagt efter
den nøgle. Han kørte ned med elevatoren og trådte ud i foyeren.
I det fjerne kunne han høre musikken spille. han gik efter lyden.
Orkestret spillede temmelig højt, så han måtte vente med at sige noget til der
blev pause; undskyld, men I har vel ikke set en nøgle, spurgte han.
Orkesterlederen vinkede ham hen til sig. Så pegede han på nodestativet. Vi har kun
en G-nøgle, er det den du søger? Jens Ole gik videre hen ad gangen. Døren stod åben
til et kontor, hvor et par damer havde travlt ved pc´en. Undskyld er der her jeg kan finde en nøgle, spurgte han forsigtigt. Den ene dame vendte sig smilende om mod ham.
Så trak hun skuffen ud og pegede. ja vi har da en usb-nøgle her.
Han rystede på hovedet, nu trængte han til en kop kaffe.
Han gik ind på en cafe`og frem til disken.
Servitricen havde travlt med sin krydsord, hun så ham slet ikke. Jeg vil gerne bede
om en cappucino, sagde han. Lige et øjeblik, kender du et nøgleord på fire bogstaver? Da han havde indtaget kaffen fortsatte han eftersøgningen.
Han ventede ved busstoppestedet.To korpulente damer stod og talte sammen.
Du ved ikke hvor lille den er, sagde den ene, den kommer aldrig til at passe hvis jeg ikke laver den længere. Prøv selv at se, sagde hun, og hev strikketøjet ud af posen.
I det samme faldt garnnøglerne ud af posen.
Jens Ole og damen bøjede sig samtidig for at samle dem op. Derved stødte de hovederne sammen. AV- skreg damen, jeg tror jeg har brækket mit nøgleben.
Så blev Jens Ole bange. Han tog ikke bussen, men skyndte sig at løbe ind i den nærmeste opgang for at gemme sig. I det samme kom en smuk kvinde gående ned ad trappen. De stod som ramt af lynet, det var kærlighed ved første blik.
Samtidig ringede hans mobiltelefon. Det var Sankt Peter.
Nå, har du så fundet nøglen, spurgte han.
Øh ja, svarede Jens Ole, NØGLEN TIL LIVET.