Dunk, dunk, Lise vendte sig forskrækket mod døren.Hvem var det der bankede på døren så sent om aftenen?

Hun kiggede forsigtigt ud bag køkkengardinet. I det sparsomme månelys kunne hun se omridset af en mand. Han havde trukket hætten op over hovedet og ludede forover.

Det bankede igen, skulle hun åbne eller lade være? Så hørte hun et bump som om døren blev sparket op.

Hurtigt trak hun ud i køkkenskuffen og tog den store brødkniv frem.

Så vendte hun sig om og afventede.

Hoveddøren ramte væggen med et brag, så blev der stille, men kun et kort øjeblik. Nu hørtes slæbende trin og en stønnen.

Hun stod lammet af angst, hvem var det, hvad ville han, angstens sved piblede ned af ryggen.

Det velkendte klik fra kontakten badede pludselig køkkenet i lys.

En kutteklædt mand stod foran hende. Så sagde han med fordrejet stemme; hvorfor åbnede du ikke døren da jeg bankede på.

du ved jo at jeg altid kommer på besøg ved denne tid.

Så satte han den tunge sæk fra sig på gulvet og slog hætten tilbage.

Men i dagens anledning giver du vel en kop julemandskaffe?