Man kan hvad man vil !!

Man Kan Hvad Man Vil !!
Den sætning har jeg hørt så tit.-men jeg kan altså bare ikke gøre det her, tænkte jeg. Problemet var, at min lille søns cykel var punkteret. Det har den været så ofte, at jeg ikke har tal på det. Cykel reparationer var ligesom ikke mit bord, det har altid været min mand der ordnede den slags. men nu var han altså taget på forretningsrejse og kom først hjem om et par dage. Men det var jo i dag at drengen skulle til fodbold, og han skulle bruge sin cykel! Hvad skulle jeg gøre, Spørge naboen om hjælp, eller sende den til cykelsmeden, nej han havde lukket for en time siden. Nå jeg kunne da prøve om jeg kunne finde ud af det.Jeg har da af og til kastet et blik på min mand når han arbejdede på sagen. Jeg stillede cyklen på hovedet, det havde jeg set ham gøre. Så hentede jeg værktøjskassen. Der var både tænger og skruetrækkere, men det var vist ikke den slags man skulle bruge.Så lød min søns overbærende seksårs stemme:
 mor cykelværktøjer ligge altså på den nederste
hylde.
Bevæbnet med to dækjern fik jeg trukket slangen ud. Skulle den i vand? ja men først skulle der pumpes. Stor skål med vand skulle findes. Bolledejen stod til hævning i den, nå men fuglebadet kunne vel bruges. Jeg hældte en overdosis vand deri. Et par spurve sad forventningsfuldt på hegnet, de måtte vente, slangen først. Jo det boblede lige der, jeg fandt lappen og smurte lim på. Sikke noget fedteri, den smuttede hele tiden af. Min søn der havde fulgt mine anstrengelser med en bekymret mine sagde:
Mor, synes du ikke vi skal vente til far kommer hjem?
Det gjord udslaget, ikke om jeg ville tabe ansigt.Lappen blev siddende, så bare pumpe lidt.Godt tilfreds med mig selv skubbede jeg cyklen frem til min søn. Værsgo` nu kan du køre på den igen, sagde jeg med en triumferende stemme,
jo jo nikkede jegfor mig selv:
*Man kan hvad man vil.*