Lejligheden ligger i en etageejendom fra 1917.

Den består af en spisestue, en dagligstue og et soveværelse.

Jeg kan se det hele for mig, og samtidig huske lugten af den sure karklud.

Der er linoleum på køkkenbord og gulv. vasken er af zink, og vandhanen har kun koldt vand.

Ved siden af vasken står en lille sæbeskål, og karkluden der hænger på vandhanen, er klippet af en gammelundertrøje. På væggen hænger et skråskab, det er sidste mode og har matterede glasskydedøre. Her står vores daglige porcelæn.

Køkkenlågerne er nymalede i en avanceret turkis nuance. I underskabene er alle hylder beklædt med blomstret papir der har en voksagtig overflade, så det kan tørres over med en klud. Der er gryder i tre forskellige størrelser, to stegepander og den store gruekedel, som vi vasker tøj i.

Et bord i jernkonstruktion, står i et hjørne. Det har hvide fliser og på dem står to gasapparater der er tilsluttet måleren på væggen med røde gummislanger.

Ved siden af gasbordet hænger to hjemmehæklede grydelapper på en knage.

Vi har adgang til køkkentrappen via en dør i køkkenet. På døren hænger to viskestykker der er dækket af et broderet stykke, for det ser pænere ud, siger min mor.

Vi har en gasovn, men den kommer sjældent i brug, for i vores opgang ligger både en bager og en slagter.

Køleskab har vi ikke, så der skal købes ind fra dag til dag, i små portioner.

Vi har dog et såkaldt spisekammer hvor der er isnende koldt, fordi dets vindue ikke har glas, kun et myggenet. Her opbevarer vi havregryn, mel eddike og sylteglas, kartofter, vaskepulver m.m.

Her ligger også den store pakke smørrebrødspapir, der skal bruges til at pakke om den daglige madpakke, eller vikles rundt om madrester.

Hver morgen, går vi børn i køkkenet.

Her  får vi børstet tænder og vasket ansigt og hænder, så er vi klar til at gå i skole.

Men en gang om ugen skal vi "i bad"

Så bliver der kogt nogle kedler vand, der bliver hældt op i en balje der står i vasken.

Så begynder etagevasken. Vi har tre vaskelklude; en til ansigtet, en til selve kroppen og en til halen. Til sidst sætter man sig på køkkenbordet, og stikker fødderne ned i det efterhånden kolde vand.

Værst er det om vinteren, hvor der er isblomster på vinduet, så bliver der tændt et par gasblus for at varme rummet op.

Den ugentlige hårvask, foregår stående på en skammel med hovedet bøjet ind over baljen.

Når man så endelig var færdig, kunne man iføre sig rent undertøj, en luksus man ikke havde til  hverdag.

Vasketøj af den mindre slags kunne man selv klare i gruekedlen.

Men man kunne også sende de større ting til en vaskekone, der efterfølgense strøg det og leverede det på hjemadressen indpakket i brunt papir.

Alternativt kunne man bære det  tunge våde tøj nogle etager op til tørreloftet, hvor det kunne dele pladsen med et par vildfarne duer, der var kommet ind gennem et ødelagt loftsvindue.

Man skulle endelig huske at vride det ordentligt, ellers kommer "madammen" der bor lige under, op og siger at der kommer skjolder på hendes loft.

Under vasken står skraldebøtten, den er af metal og lugter lidt, fordi der stadig sidder madrester i den. Det er mit job at gå ned med den.

Affaldsrummet  i gården, ligger bag et plankeværk, beholderne er ofte overfyldte, og lokker rotter til. Så jeg var lidt bange for at gå derned.

En sen aften kunne vandhanen i køkkenet ikke længere klare presset. Den havde fået metaltræthed, knækkede simpelthen bare af. Vandet stod i en tyk stråle ud over mod væggen.Panikken bredte sig, inden længe ville køkkenet blive oversvømmmet.

Heldigvis fik vi den gode ide, at tilslutte støvsugerslangen og med den lede vandet ud af køkkenvinduet.Det pjaskede ned fra tredie sal, og vækkede alle beboerne.

De åbnede vinduerne og råbte; så luk dog for hovedhanen.

Hvor var hovedhanen? Vi fik fat i viceværten.

Hovedhanen sad i et privat kælderrum,men  vi manglede en nøgle.

Vi forsøgte at banke ejeren op, men hun nægtede at åbne døren, for hun "var gået  til ro" sagde hun. Viceværten gik amok og sprængte døren til hendes køkken. Her tog han kældernøglen fra en krog og spurtede ned i kælderen og fik lukket for vandet.

Måske havde det været lettere at slå døren til det private kælderrum ind?

Klokken var nu blevet halvtre om natten, så vi tumlede i seng og blev enige om, at tage en pjækkedag i morgen.